Galla 2024

220 glade, forventningsfulde og festklædte mennesker mødte op til Vinderup Håndbolds gallaaften som markerede afslutningen på håndboldsæsonen 2023/2024. Alle hold var repræsenterede af både spillere, trænere, ledere samt familier hertil. Aftenen startede med spisning, hvor frivillige hjælpere stod klar til at servere menuen fra Stubkjærs Grill samt kylling sponsoreret af HK Scan. Efter alle munde var blevet mættet, var det tid til at få alle hold på scenen. De yngste, i form af Trille Trolle begyndte og herefter kom U9 Mix, U11 Piger, U13 Drenge og Piger på scenen, hvor de fik et par ord med på vejen om sæsonen der er gået, alle fik en medalje og trænerne kårede årets spiller på hvert hold. Frivilligheden blev også hyldet og værdsat og udover klubbens erkendtlighed til de frivillige trænere og holdledere havde holdene også hver især samlet ind til en gave til de trænere, som har brugt flere timer i ugen gennem sæsonen på at træne og bistå holdene til kamp.

Seniorholdene var selvfølgelig også til stede og skulle ikke snydes for en tur på scenen eller kåringen af årets spiller. Senior damer har fået to hold op at køre til sæsonen 2023/2024 og dette arbejde fortsætter i næste sæson. Senior herrer har haft et hold gennem flere år, og her blev der taget afsked med en holdleder gennem mange år, som har givet teten videre.

Efter en tur på scenen var det tid til kaffe, kage og fri leg i den tilstødende hal, men snakken lystigt gik i hele hallen. Gallaftenen sluttede af med en hyldest til ”årets hold”, ”årets trænerteam” og ”årets ildsjæl”, som alle er kåret af bestyrelsen.

Årets hold blev U9 Mix for en ukuelig vilje til at få opstartet et hold trods manglende trænere og til en start få spillere. Men hvor der er vilje, er der vej og en gruppe velvillige forældre tog teten og fik skabt en god sæson for en flok håndboldglade børn. Præmien er en tur i svømmehallen for hele holdet og efterfølgende hygge med kage og saft i cafeteriet.

Årets trænerteam gik til teamet bag U7-8 Mix, hvor Malene Østergaard Mikkelsen, Ida Vestergaard, Helle Møberg, Mia Gludsted og Maja Gludsted i samarbejde med U13-drengene Asger og Noah har samlet en stor flok børn til træning hver torsdag og videregivet tips og tricks til spillet på håndboldbanen.

Årets ildsjæl gives til en person, som tager initiativ, altid er klar med en hjælpende hånd og er guld værd for en klub baseret på frivillighed, hvorfor denne selvfølgelig gik til Cecilie Kalms i år. Cecilie var med til at få stablet endnu et seniordamehold på benene ligesom hun også har hjulpet til med træning hos U13 Piger. Derudover er hun altid klar med en hjælpende hånd, hvis der er brug for dette.

Der skulle til slut trækkes vindere til gevinster på indgangsbilletterne samt en vinder på Tips 13-kuponen, som blev udfyldt under spisningen. Der var flere med 13 rigtige svar, men den heldige vinder blev Laura fra U11 Piger.

De frivillige som hjalp til med maden og fotografering i løbet af aftenen blev hyldet på scenen og formanden havde hele bestyrelsen på scenen til en tak for arbejdet gennem sæsonen der nu er gået.

Bestyrelsen takker for en festlig og vellykket aften og håber meget på at se alle spillere, frivillige og familier i hallen igen når sæsonen starter til august 2024.

Billeder fra aftenen ses herunder.

GALLA 2024
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA